Find den bedste pris på garn

Søg her

Avanceret Søgning
Sidst opdateret 2015-10-08

Strikkefasthed


Strikkefastheden viser antal masker i bredden og antal masker i højden på 10 cm.
Vi strikker allesammen forskelligt. Nogle løst og andre stramt. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din strikkefasthed inden du begynder at følge en opskrift. Hvis du ikke gør, så risikerer du at dit færdige arbejde enten er for stort eller for småt.

Strikkefastheden påvirkes af hvilke masker der strikkes, type af garn, strikkepindendes tykkelse og hvordan du strikker.

Vi anbefaler derfor, at du strikker en stor prøve for at tjekke garnet og din strikkefasthed inden du begynder dit arbejde. Strik et kvadratisk stykke og tæl hvor mange masker og rækker der er på 10x10 cm. Mål helst inde på midten af din strikkeprøve da strik typisk er ujævnt, løsere eller strammere ude i kanterne.

Strikkefastheden kan justeres for at tilpasses til anbefalet fasthed i din opskrift.
Hvis din strikkeprøve indeholder færre masker, strikker du sandsynligvis løst og du kan enten prøve at strikke mere stramt eller med tyndere pinde end angivet i opskriften. Hvis din strikkeprøver indeholder flere masker, strikker du sandsynligvis stramt og du kan enten prøve at strikke mere løst eller med tykkere pinde end angivet i opskriften.

Tykkere pinde giver mindre strikkefasthed (færre masker pr. cm)

Tyndere pinde giver en større strikkefasthed (flere masker pr. cm)

Tykkere garn giver større masker (færre masker pr. cm)

Tyndere garn giver mindre masker (flere masker pr. cm)

På Garnpris.dk har vi gjort det nemt for dig at søge på garn som matcher den strikkefasthed du ønsker. Søg fx på "bomuld 17 masker" og vi finder garn der både indeholder bomuld og hvor strikkefastheden er 17 masker.